Historie

Ejere af Grevensvænge Gods


  • 1547–1559: Kongen (bl.a. Christian 3.)
  • 1559–1574: Kronen (under Frederik 2.)
  • 1574–1597: Casper Paslick
  • 1597–1628: Claus Caspersen Paslick
  • 1628–1634: Claus Clausen Paslick
  • 1634–1637: Knud Clausen Paslick
  • 1637–1644: Pros Mund
  • 1644–1670: Edel Urne (gift Mund)
  • 1670–1704: Thale Prosdatter Mund / Steensen-slægten
  • 1704–1707: Sophie Amalie Steensen (gift von Lehsten / Landorph)
  • 1707–1712: J.C. Steensen
  • 1712–1725: Flere skiftende ejere
  • 1725–1740: Johan Thomas Neergaard
  • 1740–1742: Neergaard-slægten
  • 1742–1752: V.C. Gjøring
  • 1752–1767: J. Wederkinck
  • 1767–1768: Johan Gottfried Becker
  • 1768: Gregorius Thomsen
  • 1768–1785: Rudolph Buchhave
  • 1785–1793: Knud Lind
  • 1793–1826: Christian Grønbech
  • 1826–1840: Sophie Christine Kaas
  • 1840–1865: F.P. Engberg
  • 1865–1866: Benjamin Wolff (køber godset til familien)
  • 1866–1875: Enkefru Wolff-Sneedorff
  • 1875–1931: Gerner Benjaminsen Wolff-Sneedorff
  • 1931–1953: Knud Gernersen Wolff-Sneedorff
  • 1953–2006: Erik Knudsen Wolff-Sneedorff
  • 1979–2006: Erik K. Wolff-Sneedorff / Henrik E. Wolff-Sneedorff
  • 1979–2018: Henrik Eriksen Wolff-Sneedorff  
  • 2018–nu: Cathrine Colstrup Wolff-Sneedorff


Grevensvænge Gods har været i samme families hænder siden 1865, hvor Benjamin Wolff købte godset til sin yngste søn. Det blev begyndelsen på en lang, ret sammenhængende historie, hvor stedet ikke så meget ændrede ejere – men langsomt ændrede sig selv. 

Da sønnen, Gerner Benjaminsen Wolff-Sneedorff, for alvor overtog i 1875, gik han i gang med at sætte sit præg på gården. De gamle bindingsværkslænger blev ikke bare repareret, men flere steder erstattet af nye, solide bygninger i grundmur. Det var ikke kun for syns skyld – det handlede om at gøre godset mere tidssvarende og bedre egnet til landbrugsdrift. 

I slutningen af 1800-tallet og omkring år 1900 blev også selve hovedbygningen ændret. Den gamle struktur fra 1600-tallet blev bevaret i kernen, men udvidet og moderniseret med større vinduer og nye bygningsdele. Det gav huset det udtryk, man i store træk stadig ser i dag – en blanding af gammelt og nyt, som mange danske herregårde endte med.

Næste generation førte arbejdet videre. Da Knud Wolff-Sneedorff overtog i 1931, var fokus ikke længere kun på bygningerne, men på selve driften. Han lod blandt andet en ældre længe rive ned og opførte en stor, moderne kostald. Det fortæller ret tydeligt, hvad tiden krævede: effektivitet og større produktion. 

Midt i alt det fortsatte én ting uændret – ejerskabet blev i familien. I 1953 gik godset videre til næste generation, og senere igen til nye arvinger. Der var ikke de store dramatiske brud, men snarere en række stille overdragelser, hvor hver generation satte små spor. 

I dag ejes Grevensvænge stadig af slægten Wolff-Sneedorff, nu ved Cathrine Colstrup Wolff-Sneedorff, som er direkte efterkommer af den første ejer i familien. Godset drives som et moderne land- og skovbrug på flere hundrede hektar, men med de historiske rammer intakt.

Så hvis man skal samle historien:

Grevensvænge er ikke en fortælling om dramatiske begivenheder eller skiftende ejere, men om kontinuitet. En familie der overtog stedet i 1800-tallet, byggede om, tilpassede sig nye tider og gav det videre – igen og igen. Det er måske netop derfor, historien føles ret "rolig": fordi den i høj grad handler om at holde fast og samtidig følge med tiden..